Inge fortæller

Det var det helt rigtige tidspunkt, at In Via havde artiklen i UgeAvisen. Der må altså være mere mellem himmel og jord end bare luft.

Jeg blev for 4 år siden tilkendt fleksjob. Siden da har jeg deltaget i diverse forløb, uden at det er lykkedes at komme i job. Jeg er simpelthen for slidt. Min sag hos kommunen synes endeløs. Jeg sidder lidt med en følelse af, at jeg skal forsvare mig selv, fordi jeg har tilladt mig at gå hen og blive mere syg. Det føles næsten, som om at jeg skal stå ret for en dommer, der siger fy, fy, skamme. Alt er uoverskueligt, føler min dag og mit liv forsvinder for mig.

Jeg kontakter derfor In Via, og Tine tager straks over. Tine samler min sag, får indhentet hvad der mangler af oplysninger, skaber overblik, tager kontakt til kommunen og deltager i samtlige møder. Det er virkelig en så stor betryggelse for mig. Det ville være rigtig svært at gennemføre dette forløb uden. Jeg er nu tilkendt førtidspension.

Tine, din hjælp i forbindelse med min førtidspension var for mig helt uundværlig. Jeg vidste, at hvis jeg brød helt sammen i forløbet, så var du der altid til at tage over. Det gav mig en større ro, end hvis jeg havde været helt alene med alle disse fremmede mennesker i rehabiliteringsteamet.

Tusind tak for din hjælp.